Ola Hunnes Skriver:
År 1892 fik jeg meg tilsendt en liste med anmodning om at gå rundt i bygda og forsøge at få tegnet bidrag til en vei fra Rødset til Fyrde. Listen var udatert og der stod bare disse ord: ”Me tegna os for disse bidrag til en vei fra Rødset til Fyrde” Lista var da jeg modtog den påtegnet av Hjartåbygda men ikkje frå Øyralande.
På samme tid kom en lignende liste for veien Vatne Selvik. Der var den gang strid om disse to veie. Ordføreren i Volda vilde have veien Rødset Fyrde, Ørsta og Jørungfjord vilde have Vatnedalen .Her i Volda var det bare de to på Ulleland som arbeidet for Vatnedalen, for sætreveien sin skyld.
Selv Hjorthaugbygda som fik den igjennom sin furuskog og forbi sin sæter arbeidet for Øyralandsvegen
Mine naboer frå Ulleland tegnede sig hver for kr 150 til Vatnedalsveien. Da listen for Øyralandsveien blev sendt mig at gå rundt og få tegnet bidrag tegnede jeg mig for kr 100. Dette for at opmuntre de andre til at tegne sig. Dette vakte nok så stor uvilje hos mine naboer på Ulleland
Jeg husker ikke nøie hvor lang tid det gik, det var kring 2 år så kom søknad om disse veie op i amtstinget, og for at få veiene frem beslute ordførerne at støtte hverandre og få begge veie bygget. Og det gik som de ønsket. Begge veie blev besluttet bygget som hovedveie av stat og kommune. Nå blev de gamle lister betraktet som ubrukelige, og nye lister til bidrag kom til påtegning.
Mine naboer fra Ulleland tegnede sig hver for Kr 100 til Vatnedalsveien. Jeg fulgte dem da til ordføreren og han bad mig legge det bidrag jeg havde tenkt til Vatnedalsveien da de tidligere tegnede bidrag ikke lenger havde nogen gyldighed og hvis De vil kan de heller også give et lite bidrag til Øyralandsveien naar den kommer. Jeg lovede at imøtekomme dette og tegnet mig for Kr 100 til Vatnedalen . Jeg fik så et brev av mine naboer på Ulleland at hvis jeg kom til at tegne mig noget til Øyralandsveien skulde de deltage, men beløpet måtte ikke overstige kr 100 Men denne overenskomst vidste ikke ordføreren om.
Da Ander Vasbotn kom ind som ordfører fik jeg et brev fra han at jeg stod til rest med et bidragtil veien Rødset Fyrde. Jeg skrev tilbage at jeg ikke havde tegnet mig for bidrag til Øyralandsveien .
Det bidrag jeg havde tenkt dit blev jeg av ordføreren anmodet om at legge til Vatnedalsveien. En søndag jeg var til kirke kom Anders Vasbotn og spurgte om jeg vilde være med ned på kommunerommet. Jeg fulgte ham og han tog da frem den gamle liste og spurgte om jeg ikke havde skrevet mit navn der. ”jo, men den listen skal være canseleret” sa jeg. Han var venleg og vi skiltes.
Kort etter fik jeg et nyt brev, at hvis jeg ikke betalte vil stevning bli udtat. Jeg skrev tilbake at der var flere en jeg som havde påtegnet den gamle liste og som ikke havde betalt og jeg næmte Aarset og Aursta opsiddere, det var vel små bidrag fra 10 til 25 kroner men jeg bad om at blive behandlet som de andre som havde påtegnet listen.
Ordføreren henvendte sig nu til disse og lovede at de skulde få arbeide for sine små bidrag og jeg fik et nyt brev at det heller ikke vil blive noget gjort med mit bidrag før de andre har betalt. Da dette var ordnet fik jeg brev fra sakfører Jakobsen med et tillegg av 4 kroner og at hvis jeg ikke betalte ville stevning blive udtat. Jeg gik da hen og betalte det opkrevde bidrag for at undgå stevning
Noget senere i et møtedag i komunestyret da Laurits Barsta var fraværende blev det besluttet at nogle fra Øyralandet også skulde betale , blant disse også Laurits Barsta , K halkjelsvik, P.O Dal og Lærer Riste.
Om kvelden kom Laurits Barsta hjem og opsøkte straks Vasbotn og alt blev stille.
Da Dr Eng kom til Volda gjorde han forsøg på at vinde frem som leder og han var kjendt som venstremann fra stortinget like fra Jåbek sin tid og her i Volda var venstrepolitiken i vinden så han fik snart et parti.
Det gjalt først at få Laurits Barsta av veien, han var jo den gang den ledende mand og det lyktedes at få Laurits Barsta avsat som bankkasserer men det vakte hos mange stor uvilje som rammede Eng og laurits kunne godt kommet ind igjen men han benytet sig ikke av det.
Det va Dr Eng som var ordfører og anulerte den gamle liste med bidrag til veien Rødset Fyrde men havd han havde tilført protokollen kom aldrig for lyset.
Jeg henvendte mig da til sakfører Langvand, som rådet mig til at skrive til amtmanden om saken og så skrev jeg dette brevet.
Hr Amtmanden i Romsdal Amt,
Molde
Jeg tillater mig herved den frihed at tilskrive Hr Amtmanden om den måde hvorpå en del bidrag til en da påtenkt vei fra Rødset til Fyrde her i Volda nu bliver indkassered. Disse bidrag var tegnet på to lister, en for Øyralandet og en for bygdene langs den påtenkte vei, vesentlig Hjorthaug og Aursta skolekredse. Da det senere blev alvor at de nye veie Vatne Selvik, Rødset Årsetrese og Årsetrese Fyrde skulde bygges foreslog den daværende ordfører Laurits Barsta at Hjorthaugbygda skulde tegne sig for ny liste til veien Rødset Årsetrese frå nye lister
(Jeg har hørt at heradstyret vil bruke udtrykket overføre sine bidrag fra de gamle lister på nye) Dette blev i det vesentlige imøtekommet. Jeg ønskede også at lage mit bidrag dit, men ordfører foreslog at jeg skulde overføre mit bidrag fra den gamle liste Rødset fyrde på den nye liste for veien Vatne Selvik derved blev det bidrag komunen skulde yde til denne vei fult ved private bidrag og mit bidrag udjorde 1/3 av det komunen skulde yde.
Jeg imøtekom villig opfordringen og jeg troede dermed mit bidrag fra den gamle liste kvittet, for det var jo jo det som var både tenkt og ment. Bidragene fra Aursta og Øyralandet hørte vi den gang ikke noget om.
Den 20 Mai 1911 beslutted heredstyret at inddrage et bidrag av mig, denne som de sagde jeg stod til rest med til veien Rødset Aarsetrese. Jeg skrev da til heradstyret at jeg ikke havde bundet mig til noget bidrag til denne vei og at jeg protesterede mot at betale. Men hvad min påtegning på den gamle liste, som jeg troedeinnføret angik og som og som var tegnet for veien Rødset Fyrde forlangte jeg kun at blive behandlet som andre. Men heradstyret fastholdt sin beslutning. Av 20 Mai og referatfra heradstyret i case nr 54 1911 leser vi at der undert ordskiftet i heredstyret blev spurt hvor Ullelandskarene stammer ifra men det var ingen som turde gi svar.
Om de gamle lister er avslået eller ikke har jeg ikke fået svar på, men Hr Svend Stornes som den gang var formand forteller at den dag det nødvendige til veien Årsetreset Fyrde blev bevilget var de gamle lister antatte og behandlet i heredstyret, som noget man ikke kunde gjøre noget med. Men om det ble tilført protokollen erindrede han ikke. Det kan hende at man mente at de som havde påtegnet den gamle liste bant sig for en vei fra Rødset til Fyrde . Hvad tid og på hvilken måte den end blev bygget. Men mente man det så måtte det vel også anvende Mere en sådan liste vilde vel være vanskelig at få påtegne, for det vilde være at kjøpe katten i sekken , men er det forsømt så kan det vel neppe rettes over på den som har påtegnet listen. Uaktet dette skrev jeg atter til heradstyret den 24 Juli 1911 ( se vedlagte avisutklip) og bad om unskyldning hvis jeg havde taget feil og tilbød mig at betale samtidig med de andre somm havde påtegnet samme liste som jeg og endnu ikke betalt i det jeg stolede på heradstyret og mindet om at jeg havde betalt til Vatnedalsveien
Og medens jeg ifølge erfartes udtalelse 14/10 stolede på at min begjæring var imøtekommet får jeg brev fra sakfører og dagen før xxxxx brevet fra ordføreren hvor han medelt at heradstyret den 16/12 1911 beslutede at hvis ikke mit bidrag var betalt inden 1/1 1912 vilde stevne blive udtat. Jeg bad da om at få deponere penge i banken tilstrekkelig til at betale når de andre betalte. Men hverken ordfører eller sakfører kunde endre hvad heradstyret havde besluttet . Havde jeg ikke utkomme til at lade mig saksøke av kommunen fik jeg nok betale.
Jeg havde således juledagene at tilveiebringe et større beløp og de som havde påtegnet samme liste som meg med kanskje mindre enn et minut mellomrum og enda intet betalt kunde få kjøpe bidrag for sine bidrag våren 1912 Den 24/12 1911 bad jeg ordføreren at få se den liste som de krevede efter Dette blev mig nektet. Alikevel gik jeg punktlig hen og betalte mit bidrag til den av heradstyret fastsatte dag og for at undgå tvist om den ting betalte jeg også den unødig påførte sakførersalær. Jeg har ikke lyst at trætte hverken med kommunen end andre og da jeg ikke får svar fra formandskapet og heller ikke ser meg have utkomme til at lade mig saksøke av kommunen betalte jeg et uriktig krav . Aldrig skal jeg xxxx nogen uefterrettighet eller smertlighed hvorledes jeg end bliver behandlet av kommunen og jeg vover den påstand at her ikke findes en eneste som har udvist en offervilje og imødekommenhed lige ovenfor den nye vei som jeg.
Så endelig kom heradstyremøte i April 1912 og i referat fra heradstyret i Møre og så ser vi at alle tekna tilskot til veien Rødset Fyrde no skal inkrevjast og allerede same dag forteller heradstyremedlemmer at det var bidragene fra Øyralandet man havde besluttet at indkreve og de roste ordføreren for den diplomatiske dyktighed hvormed disse bidrag blev behandlet i det han ved at han ved kvart år først havde fået bidragsytere fra øyralandet hvorav de fleste sitter i heradstyret til at dem vet os skyldige og derved sig selv. Men hvis heradstyret med sit spørgsmål om avstamming den 8/4 1911 mente at der burde gjøres forskjel så indrømmer jeg at de nu fik med folk at gjøre som både havde bedre utkomme og bedre kjennskap til at snu sig så at de kan undrage sine bidrag . Det går kan hende ikke så let at få vite hvad hindringer heradstyret nu kan få.
Jeg har henvendt mig muntlig til ordfører og heradstyremedlemmer og jeg har skrevet til heradstyret og spurgt om årsagen til at jeg ikke bliver behandlet som andre, da jeg ikke får svar henvendte jeg meg til bladet Møre 20/11 1912 hvorav et udklip vedlegges Men heller ikke fra det får jeg svar.
Har formandskapet og heradstyret handlet ærlig så formoder jeg at de ikke behøver at være lyssky. Jeg havde ventet at de vilde svart og forsvaret egne handlinger og min bøn er at de ikke få tie det ihæl.
Jeg ønskede at formandskapet vilde gjøre rede for med hvilken ret bidragene så hardhendt er indkrevet av mig og bidragsyterne i Aursta kreds men ikke av bidragsyterne fra Øyralandet
Med hvilken ret heradstyret den 20 Mai 1911 besluted at indrive av meg det bidrag som jeg havde kvittet til veien Vatne Selvik, og som jeg betalte årvis for tidlig medens de andre som havde påtegnet den samme liste som jeg og og endnu intet ydet ikke blir nevnt endog ordføreren var muntlig mindet derom 6 dage forud og han havde at oplyse det for heradstyret
Hvorfor alene mit bidrag den gang blev levert sakføreren til indrivelse efter at jeg havde tilbudt meg at betale samtidig med de andre?
Omtalte ordføreren 16/12 1911 således som han lavede den mig påførte sakførersalær for heradstyret og hvorfor vilde kommunen ikke bære denne ?
Har heradstyret altid været underrettet om det sande forhold.
Hunnes den 10 Februar 1913
Ærbødigst
Ole Hunnes.
Volda Sundmøre